Referat af generalfo

  

Referat af generalforsamling i Privatradioklubben Gorm

Mandag den 29. Marts 2010.

Der er 15 fremmødte fuldgyldige medlemmer, samt én fuldmagt, og vi startede kl. 20.05


Vedr. punkt 1:

 Gorm 12 valgt som ordstyrer.

Vedr. punkt 2:

Formanden aflagde beretning, som blev godkendt efter et par små spørgsmål.

Vedr. punkt 3:

Regnskab skulle godkendes af generalforsamlingen. Blev fremlagt af formanden, idet kasserer ikke kunne være tilstede. Regnskabet blev godkendt uden problemer.

Vedr. punkt 4:

Udgår på lige år.

Vedr. punkt 5:

Valg af kasserer, hvor den siddende havde givet accept til at genopstille. Blev valgt med acclamation.

Vedr. punkt 6:

Valg af bestyrelsesmedlem. Gorm 25 havde meldt at han gerne ville fritages, men fortrød og tog imod valg for et år mere.

Vedr. punkt 7:

Valg af suppleant. Den siddende ville godt genopstille, det ville Gorm 114 også gerne. Der blev bedt om skriftlig afstemning, som endte med 8 stemmer til hver kandidat. Derefter blev det afgjort ved lodtrækning hvem af kandidaterne som skulle sidde. Det blev Gorm 114.

Vedr. punkt 8:

valg af revisor, hvor Gorm 07 gerne ville genopstille. Hun blev så valgt ude modstand.

Vedr. punkt 9:

Her kom formanden med et forespørgsel til forsamlingen, ang. Bankospil. Det er jo ikke nogen hemmelighed at bankospillene, giver underskud, så formanden ville gerne have generalforsamlingens accept til at fortsætte med banko næste sæson. Det fik han, uden sværdslag. Man enedes om at der skulle foretages nogle besparelser på pengepræmier, og andre ting vi kan skære i. Formanden mener ikke at vore kødgevinster skal være mindre, der må være andre måder at spare på. Samtidig vil vi til start i næste sæson, sørge for at der bliver reklameret for bankospillet i div. Supermarkeder. Alt sammen i håb om at hive underskuddet hjem. Desuden vil der blive flere interne bankospil i klubben.

Vedr. punkt 10 eventuelt:

Herunder bevilgede formanden en drink til alle fremmødte, idet vi ikke nåede det efter regskabsfremlæggelsen.

Der blev diskuteret livligt uden at det kom til nogen voldsommme udbrud. Generalforsamlingen sluttede i god ro og orden kl. 21.05, efter en times tid.


Referat skrevet af Formanden Gorm 04

Jørgen Hedenskog.

All Rights Reserved...