Formandens beretning 2010-03-28
Tiden går ufattelig hurtigt, der er allerede gået 12 måneder siden vi sidst var samlet til generalforsamling her i Privatradioklubben Gorm, og mange ting er sket siden da. Vi har haft medlems ind og ud traffik, som jo er ganske normal, og vort medlemstal er lige nu oppe på 50 medlemmer.
I det forgangne klubår har vi som sædvanlig radiodækket Eremitageløbet, og det forventer jeg at vi skal igen i år. Vi har haft quizzer med andre klubber, både hos os selv og ude, med pæne resultater. Der har været påske og julefrokoster, med dejlig mad. Vi har haft lidt fællesspisning, selvom den sidste madaften blev aflyst, men jeg forventer at det kommer igen. Vi har da også været på Bakken et par gange, og skal jo snart igen, det er jo meget hyggeligt. Grillaftener er det jo også blevet til, så der har været mange ting i løbet af året.
Vort bankospil skal jo selvfølgelig også nævnes, da det ikke er en helt ringe del af vort arbejde i klubben. Det var jo meget spændende da sæsonen startede, idet vi jo stod overfor 16 bankospil i én sæson, ville vi køre trætte?? Ville det kunne bære?? Nu mangler vi så kun et spil for at have fuldendt sæsonen. Selv syntes jeg at det er gået OK, selvom vi jo skulle have haft noget mere ud af det økonomisk, men vi må jo tænke på at det stort set er de samme spillere som stiller op hver fredag, enten det er L.T. klubben eller os. Der kommer jo nok en begrænsning ind, er jeg sikker på. Nå men det var om vi kunne holde sæsonen igennem, og det gik. Selfølgelig takket være nogle gode hjælpere. Jeg skal fremhæve bankospillet op mod kommunalvalget, hvor Lars, Gorm 114, sponcerede gevinster til lotteri. Det var meget flot, idet hovedpræmien var en sejltur til Oslo med DFDS. Heldigvis vundet af et Gormmedlem. Desværre må jeg jo erfare at vort bankospil ikke giver det overskud som vi havde håbet og troet på, tværtimod. Jeg har kun den ene forklaring på dette, nemlig at der er for få spillere med. Vi har haft nogle bankospil, hvor der kun har været 47 spillere. Det er for lidt, men det er dælme svært at gå ud og hive folk ind til bankospil.
Privatradioklubben Gorm har i år eksisteret i 29 år, som klub. Før den tid var det ”Bare” en nummerring. Jeg syntes at vi har forstået at holde os kørende oven vande, på en pæn måde gennem årene, og jeg vil da håbe at vi i det mindste får det næste år med, så vi kan blive 30 år. Jeg må nemlig indrømme at waqlkien er ved at være en uddød ting. Der kommer ikke ret mange unge mennesker til mere, og vi gamle falder jo fra efterhånden. Det er komputere og mobiltelefoner som helt har smadret walkiemarkedet. Det er jo tidens gang, og det kan vi nok ikke kæmpe imod, men blot være glade for de år vi har haft med Walkie-Talkie. Kan i forestille jer at man sidder derhjemme og spiller banko på computeren…og henter kød på posthuset om mandagen???
Nej vel!!
Når man sådan kigger i bakspejlet, hvordan det egentligt er gået i året, må vi vel sige at det gik udmærket stort set, som det også vil fremgå når vi kommer til regnskabet. Denne generalforsamling bliver også den hvor jeg skal tage afsked, rent klubmæssigt, med en som har været med næsten lige så længe som mig selv. Det er Ove, Gorm 25, som har valgt at stoppe som bestyrelsesmedlem i klubben. Jeg vil sige Ove tak for de mange år, hvor vi har prøvet lidt af hvert, med skiftende bestyrelser. Vi har været på utallige rævejagter sammen, og mere eller mindre gode radiodækninger. Jeg håber at du får nok at se til i din nyudgravede ”Andedam”. Tak for indsatsen.